Fremstillingsindustri

Fleksibel løsning til Odense Renovations affaldsmetro

Odense er en by i forandring, og der bygges både tæt og kompakt. Fortætningen af byen har medvirket til, at det ikke er nemt at komme til og fra de nye områder med tunge køretøjer.

For at være i stand til at håndtere affaldet, har Odense Renovation derfor valgt at etablere et centralt affaldssug/affaldsmetro. Frontmatec har ageret sparringspartner og har implementeret 68 understationer/PLC’er samt en Master PLC (terminal PLC).

Standardiseret og gennemtestet affaldssugsløsning

 


Odense er en by i forandring, og der bygges både tæt og kompakt. Siden 2014 har Odense Kommune igangsat en lang række byggeriprojekter i Odense centrum, som samlet har betydet over 1800 nye boliger.


Fortætningen af byen har medvirket til, at det ikke er nemt at komme til og fra de nye områder med tunge køretøjer. For at være i stand til at håndtere affaldet, har Odense Renovation (OR), som hører til under Odense Kommune, derfor valgt at etablere et centralt affaldssug/affaldsmetro, hvor affaldet bliver suget igennem rør, der ligger i jorden.


I forbindelse med etableringen af affaldsmetroen, har Frontmatec ageret sparringspartner og har implementeret 68 understationer/PLC’er samt en Master PLC (terminal PLC), som i dag styrer de 184 magasiner, der findes på indsamlingsstederne i de nye områder i byen.


Takket være løsningen fra Frontmatec, har OR i dag en standardiseret og gennemtestet affaldssugsløsning, som er både fleksibel, skalerbar og mindre ressourcekrævende.


 


Løsningen


I 2014/2015 besluttede Odense Byråd, at områderne omkring Odense Havn, OPUS-området og Østerbro i Odense skulle have en underjordisk affaldsløsning. Løsningen var skræddersyet til behovet i de nye boligområder, hvor der blev bygget tæt og kompakt, hvilket gjorde det svært at komme ind med skraldevogne. Derudover kunne en underjordisk løsning sikre flere tømninger pr. dag og endda med et lavere energiforbrug end ved lastbilkørsel.


 



 


Et projekt af denne størrelse krævede selvsagt en del planlægning for OR, som skulle tage højde for andre anlægsarbejder, krav til selve anlægget og styringen af dette. Igangsættelsen af systemet viste sig at være sværere end forventet og det blev hurtigt klart, at OR i det nye system manglede en række grundlæggende funktioner såsom fejlafhjælpning og adgang til kildekoder. Derfor sendte OR projektet i udbud, som Frontmatec endte med at vinde ud fra et samlet pris- og kvalitetsperspektiv.


I begyndelsen af 2019 startede Frontmatec på projektet og gik straks i gang med at projektere og rådgive. Det viste sig, at der var en del montagefejl, som der skulle rettes op på før det egentlig arbejde med implementeringen kunne sættes i gang. Herefter implementerede Frontmatec de 68 understationer/styringer fra Siemens, som i dag styrer 184 magasiner ved indsamlingsstederne rundt om i byen.


Valget faldt på Siemens ud fra en samlet vurdering, hvor specielt standardisering, fuld åbenhed, skalerbarhed og lang levetid vægtede højt. Samtidig kunne styringerne fra Siemens leveres inden for kort tid, og så var OR sikret et produkt, som var både veltestet, nemt at arbejde med og alsidigt.


"Frontmatec har hjulpet på mange områder, f.eks. i projekteringsfasen, hvor de har bidraget med systemopsætning, udveksling af data mellem understationer og hoved-PLC samt kabling. Frontmatec har derfor også været rådgivere for os og givet os god sparring" 


- Michael Dino Hansen, Projektleder Odense Renovation


 




 


Resultat


OR oplever, at brugerne er glade for affaldsmetroen og overordnet bruger det, som det er tiltænkt. Systemet larmer ikke nær så meget som lastbilerne ville gøre i de snævre gader og luftgenerne er minimeret, da skraldet bliver fjernet med meget kortere interval. Samtidig er løsningen grønnere, da forbruget er mindre end ved traditionel lastbilkørsel, mens affaldet også bliver sorteret mere.


Med hjælp fra Frontmatec har OR fået et nemt og overskueligt system, som er bygget op ud fra principperne i High Performance HMI, hvor der kun er brugt ganske få farver og simpel 2D grafik. Det gør det hurtigt og nemt for operatørerne at styre systemet og få hurtigt overblik i den daglige drift.


"Jeg har været operatør i mange år, og vi har altid skulle ringe og have en forklaring på hvad der var sket. Der har vi stepnumrene nu, som er noget Frontmatec har præsenteret os for, som kan fortælle os om problemer i realtid. At have stepnumre er et kæmpe værktøj. Jeg ved ikke om I overhovedet er klar over hvor godt det er – jeg har ikke set det før."


"Noget af det, som har givet rigtig meget værdi, det er adgangen til de forskellige setpunkter. I dag har vi jo fingrene hele nede i maskinrummet på systemet. Vi har en helt anden forståelse for hvad der sker. Og så kan vi justere på det."


- Ulrik Lønkjær, Maskinmester, Odense Renovation


Systemet kører med en meget lille fejlmargin, og OR oplever slet ikke det samme antal skaktstop som tidligere. Det har næsten gjort det overflødigt at sende folk ud for at løse problemer med tilstoppede rør. Alt i alt oplever OR et mærkbart løft i effektiviteten, dokumentationen og ikke mindst kvaliteten.


 


 

Vil du vide hvordan vi kan hjælpe dig?

Udbytte

Hvad har Odense Renovation opnået gennem samarbejdet?

 


I og med at projektet allerede var i gang og der skulle igangsættes nogle hurtige tiltag og tilretninger for at komme videre, var det nødvendigt fra dag et at have en tæt dialog. Samarbejdet har tilladt begge parter at blive klogere undervejs og rette til ud fra de erfaringer, som både Frontmatec og OR fik.


"Der har været et rigtig godt samarbejde. Vi havde måske forestillet os nogle ting i udbuddet, som – når vi analyserede helt til bunds – gerne vil have på en anden måde. Netop der har der været en rigtig god dialog om de tilrettelser."


- Michael Dino Hansen, Projektleder Odense Renovation


 


Den korte fysiske afstand mellem Frontmatec og OR har også gjort det nemmere med kort varsel at mødes og snakke om udfordringerne, hvis der skulle være behov for det. Det har skabt en stor fleksibilitet og åbenhed i samarbejdet, som har været afgørende for det gode resultat.


"Vi har som operatør fået mulighed for at blande os og påvirke, hvordan styringen skal fungere. Der er en masse driftserfaring, som vi har kunnet drage nytte af."


- Ulrik Lønkjær, Maskinmester, Odense Renovation


 


Udsigterne for et fast samarbejde i fremtiden ser lovende ud. Pt. er der indgået en 24/7 kontrakt på den nuværende løsning i tilfælde af, at der skulle opstå tvivlsspørgsmål, behov for fejlfinding eller generelle driftsproblemer. På sigt er der planer om at udvide på hovedstrengen af selve affaldsrøret der hvor det giver mening – f.eks. hvor lastbiler har svært ved at komme til.


"Hver gang der kommer et nyt område på, så foregår det uden problemer. Det giver os mod på at udvide."


- Ulrik Lønkjær, Maskinmester, Odense Renovation


 


Jo større systemet bliver, desto bedre økonomi er der i projektet. Lige nu er systemet koblet på ca. 2000 husstande – men OR forventer, at det kan tage helt op til 5000 husstande på sigt.


"Dialogen med Frontmatec har igennem hele forløbet været fantastisk. Og også fleksibiliteten, som Frontmatec har givet os. Det har vi været rigtig glade for."


- Ulrik Lønkjær, Maskinmester, Odense Renovation


 

Vil du vide hvordan vi kan hjælpe dig?

Om os

Frontmatec udvikler automationsløsninger til slagteribranchen, fremstillingsindustrien og forsyningsbranchen.

Seneste nyheder

Her finder du de seneste nyheder fra Frontmatec Control Systems.

Mød os
på messer

Ønsker du at vide mere om vores seneste løsninger til din branche? Mød os på messer i hele verden.

Kontakt os

Vil du vide mere om vores produkter? Tøv ikke med at kontakte os for yderligere information.