Gennem de sidste 30 år har Frontmatec været en af landets førende virksomheder indenfor styring, regulering, overvågning og systemintegration i den danske forsyningsbranche.
S2 er et integreret modulopbygget software koncept med fokus på fremtidens krav til SCADA, som ud over den grafiske brugergrænseflade indeholder database og netværksfaciliteter. S2 er baseret på en åben platform, der giver optimale muligheder for at integrere alle gængse understationstyper på tværs af fabrikater og kommunikationsformer.
Der kan udtrækkes/eksporteres data til Excel og andre specialudviklede dataformater. Systemet er designet på standard Microsoft, er hardwareuafhængig og anvender den til enhver tid nyeste teknologi.
S2 bliver løbende opdateret med tilføjelser og forbedringer med værktøjer til brug for både driftsoperatøren, systemdesigneren og systemadministratoren. Frontmatec holder løbende ”Tema- og ERFA-dage for S2”, hvor der fra brugerne kommer rigtig mange gode input, hvoraf over halvdelen er blevet omsat til konkrete tiltag og nye funktioner.