Som alle andre virksomheder, tager Frontmatec situationen omkring COVID-19 meget alvorlig. Vi vælger selvfølgelig at følge regeringens anbefalinger og har skærpet de interne retningslinjer, så vi er i stand til at tage vare på os selv, hinanden og virksomheden.
Hvor overhovedet muligt, har vi sendt alle medarbejdere hjem og bedt dem arbejde hjemmefra, for på den måde at begrænse smitterisikoen. Som leverandør af software- og automationsløsninger til en lang række brancher er vi klar over, at mange af vores kunder og samarbejdspartnere er en del af de kritiske samfundsfunktioner, der skal opretholdes – også i situationer som denne, hvor store dele af det øvrige samfund bliver lukket ned. Vores mål er at fortsætte leveringer og services uden ændringer.
Det vil sige, at Frontmatec er tilgængelig på samme vis som normalt. Vi er heldigvis vant til at arbejde online, og vores setup er rustet til at klare sig igennem en situation som denne.
Alle vore medarbejdere i Frontmatec – teknikere, ingeniører og supportere – står klar til at rådgive og guide dig gennem både onlinemøder og telefonmøder.
Tag endelig fat i din vanlige kontakt, såfremt du har spørgsmål eller ønsker ovenstående uddybet.